Tantrabehandling

Hvad er en tantrabehandling?

En tantrabehandling er en mulighed for at arbejde med din seksualitet og kropsbevidsthed. Jeg vil hjælpe dig gennem samtale, tantriske ritualer og bevidst berøring til at skabe et mere afslappet og naturligt forhold til din krop, seksualitet og intimitet. Du kan komme ned i dybe følelseslag med dig selv og opleve at få løsnet psykiske og fysiske blokeringer undervejs.

Det er en holistisk kropsbehandling, som skræddersyes i samarbejde med dig, ud fra dine ønsker, behov og grænser. Jeg både støtter, inspirerer og giver dig konkrete redskaber, for et sundere og gladere kærlighedsliv og kontakt med dig selv. Til forskel for andre kropsbehandlinger kan en session inkludere berøring på intime zoner, og den seksuelle energi kan her fungere som healingsværktøj.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Odinn og har valgt tantraviking som mit “kunstnernavn”. Jeg har beskæftiget mig med tantra i flere forskellige afskygninger siden 2010.

Jeg er uddannet på CHAI tantrabehandleruddannelsen (TBU) hold 2 i 2013/2014. Jeg har holdt en pause indtil foråret 2016 hvor jeg blev assistent på TBU hold 5 og har i august 2016 genoptaget mit certificeringsforløb med sigte på at blive certificeret i 2017.

Frem til min certificeringseksamen skal jeg give en række certificeringsbehandlinger også populært kaldet “kaninbehandlinger”. Disse behandlinger gives med en klækkelig rabat.

Hvad er det du får hos mig?

Du får en professionel tantrabehandling som inkluderer en indledende samtale over en kop vand, te eller kaffe, en behandling som er skræddersyet til dig, ud fra mange muligheder så som sensuel holistisk massage, dynamisk tantramassage, tantrisk healing massage, shamanistic breathwork m.m. Behandlingen sluttes med intimmassage (hvis det er aftalt) og en kort samtale. I alt op til 3 timer, hvoraf den kropslige behandling varer ca. 2 – 2½ time. Det er muligt at tage et kort bad og ellers forventer jeg at du er rask og frisk fra bad.

Hvordan med intimmassagen?

Det er en mulighed at modtage intimmassage, altså yoni- eller lingammassage som en del af tantrabehandlingen. Det kan naturligvis også fravælges, ligesom du kan ombestemme dig undervejs. Det aftaler vi nærmere i den indledende samtale.

Behandler du kvinder eller mænd?

Jeg behandler både kvinder og mænd. Også gerne par, enkeltvis eller sammen. Par kan også vælge at få undervisning i at give hinanden massage og lære tantriske øvelser.

Du er mand og behandler mænd – er det tantrisk?

Ja det er også tantrisk. At modtage en tantrabehandling som mand, af en mandlig behandler, er en unik mulighed for at udforske sine grænser i det maskuline. Behandlingen kan f.eks. været et møde med det kraftfulde maskuline eller man kan dykke ned i sin feminine side. Der kan ligge en utrolig stærk healing i det maskuline møde.

Tantrabehandlerlokalet i Høje Taastrup
Et glimt ind i mit tantrabehandlerlokale i Høje Taastrup.

Tider

Jeg har jævnligt tider på hverdage kl. 18:30-21:30. Weekendtider er også mulige. Kontakt mig hvis det er nødvendigt for dig. Kontakt mig for booking eller spørgsmål om tider. Hold gerne øje med facebook gruppen Tantra København for aktuelle tilbud og tider.

Stedet

Som udgangspunkt foregår behandlingerne på hverdage i et behandlerlokale i mit hjem i Høje Taastrup eller i særlige tilfælde i dit eget hjem eller evt. i Tinkuy i København.

Prisen

Normalprisen er kr. 1.800,- men lige nu får du “kaninprisen” med rabat, altså kun 1.000 kr. OBS! Prisen stiger månedsvis frem til juni – se tider.

Har du spørgsmål eller vil du booke en tid?

Send mig en besked via formularen herunder.

Felter mærket med * er nødvendige og skal udfyldes.